DRILLEORD

DRILLEORD introducerer en ny tankegang inden for læseundervisningen, som løser problemet med de lyde, der ikke har deres eget bogstav i alfabetet. I læsematerialerne præsenteres de ikke-alfabetiske lyde og drilleordene. Drilleord er de ord, som ikke er lydrette fx alle ordene i sætningen ”Den har jeg ikke”, og som udgør ca. 96% af det danske sprog. I læsematerialerne arbejdes med læsningens fonetiske byggeklodser trin for trin, og alle elever kan på denne måde bryde læsekoden.

DRILLEORD består af 3 moduler:

DRILLEORD I – Det hemmelige alfabet og de 120 mest brugte ord.

DRILLEORD II – Konsonantskift, orddeling, stumme bogstaver & ordforståelse.

DRILLEORD III – Vokalrækker.

For alle DRILLEORD-moduler gælder, at du derhjemme arbejder videre med mappen og læse-selv-bøger. Denne træning er en vigtig del af processen, og derfor er det en forudsætning, at du er motiveret for at lære at læse, og at du har opbakning fra dine forældre eller en anden god hjælper.

Inden du starter, skal du og dine forældre komme til en gratis og uforpligtende samtale hos mig. Vi skal tale om jeres ønsker og behov, og jeg tager en lille læsetest for at se, hvor du befinder dig i din læseudvikling i forhold til Læsetrappen.

Et undervisningsforløb stækker sig over 12-14 lektioner (3-4 mdr.) hos mig og koster 4500 kr. pr. modul.

Dertil kommer ca. 1300 kr. pr. modul til køb af undervisningsmaterialer ved Alkalær.

Alkalær modul 2 ”DRILLEORD I – Det hemmelige alfabet og de 120 mest brugte ord” er en naturlig efterfølger til modul 1 ”Søde ord – alle kan lære at læse”, og du bør ikke begynde på dette modul, før du uden problemer kan læse lydrette ord.

På modul 2 arbejder vi på Læsetrappens trin 5 og 6 med de bogstavers lyde, som ikke er lydrette. Disse ikke-alfabetiske sproglyde kaldes ”Det hemmelige alfabet” og er Alkalærs opfindelse. Med denne nye viden om bogstavernes lyde, lærer du at læse og stave de 120 hyppigste ord i det danske sprog. Vi arbejder videre med stavning og læsning af de ikke lydrette ord, og du begynder at skrive dine egne små tekster.

Drilleord 1

Alkalær modul 3 ”DRILLEORD II – Konsonantskift, orddeling, stumme bogstaver & ordforståelse” er en naturlig fortsættelse af modul 2.

På modul 3 går vi op ad Læsetrappens trin 7 og 8 i arbejdet med de stumme bogstaver, konsonantskift og orddeling.

Vi taler om ordenes betydning, så du får et større ordforråd, bedre læseforståelse og øver dig i at formulere dig.

Vi fortsætter træningen med at stave og skrive kortere tekster.

Desuden skal du på dette modul læse selvvalgte nemme og illustrerede hæfter og bøger, som interesserer dig.

Drilleord 2

Alkalær modul 4 ”DRILLEORD III – Vokalrækker” er de sidste trin 9-12 på Læsetrappen.

Her arbejder vi med de tre vokalrækker: Tarzan-vokaler, Godmorgen-vokaler og Kast-op-vokaler, som især bruges til at forstå, hvorfor et ord staves med en bestemt vokal men ofte siges med en anden.

Sprogets historie og udvikling er ligeledes med til at forklare, hvorfor talesproget med tiden har bevæget sig længere væk fra skriftsproget.

Vi fortsætter arbejdet med at skrive en velformuleret historie, automatisere læsehastigheden og videreudvikle læseforståelsen.

Endelig skal der sættes gang i læserutinen, så du skal læse meget under dette modul.

Drilleord 3

Om LÆS PÅ NY

LÆS PÅ NY tilbyder børn og voksne eneundervisning i læsning efter Alkalærs metode og materialer, fordi alle kan knække læsekoden på denne måde. Undervisningen er tilpasset elevens niveau, alder og behov. Det foregår i min skolestue, hvor jeg med ro og tålmodighed guider eleven til at begynde sin læseindlæring på en ny måde.

Kontaktinformationer

LÆS PÅ NY

Annemette Vig Schlichting

Teglgårdsvej 28, 7900 Nykøbing Mors

Tlf. 2564 2567

annemette@laespaany.dk

CVR-nr. 40751882

Kontakt os